Fra købmand til fremtidens onlinesupermarked
Der er sket meget med markedet for dagligvarehandel gennem tiderne, og måske står vi snart overfor den største revolution indtil nu. Vi tager i denne artikel et kig på udviklingen fra lokal købmand over supermarked til fremtiden onlinebutikker.
Da der d 22. juni 1970 blev afholdt stiftende generalforsamling i Bornholms Købmandsforening deltog 34 butikker fra Rønne, og der var sågar købmandsbutikker, der ikke havde råd eller lyst til at være med i foreningen.
At Rønne havde mere end 34 købmænd er ikke noget udtryk for, at bornholmerne var mere købelystne end resten af befolkningen, sådan så dagligmarkedet ud indtil starten af 70erne.
Supermarkederne kommer til
Før midten af 60erne var det udelukkende brugsforeninger og fabriksudsalg der havde tilladelse til at have mere end en butik i hver kommune. Indtil denne regel i 1966 blev afskaffet, havde dagligvarerkæderne svært ved at finde fodfæste på markedet. Markedet var domineret af selvstændige købmænd og mindre selvbetjeningsbutikken.
I 1970 åbnede Dansk Supermarked det første store det første lavprisvarehus (Bilka) i Tilst ved Aarhus, og siden er det kun gået en vej.
Fremtidens supermarked
Som læser af denne side, kan det næppe komme bag på dig, at vi anser online handel af dagligvarer som en vigtig del af fremtiden. Som vi forrige århundrede hentede ideer til selvbetjeningsbutikkerne i USA og England kan vi også denne gang finde inspiration ved at kigge på udenfor vores egen andedam.
I USA har Amazon Fresh allerede taget store markedsandele fra de fysiske butikker, og i England viser det rent internetbaserede supermarked Ocado, at det er muligt at tjene penge online.
Ocado er et opgør med den måde vi normalt tænker dagligvarehandel, og deres lager og distributionssystem ligner mere et bagagebånd i en lufthavn end et supermarked.
Vi tror tiden med paller, faste hylder og håndplukning fra lagre hører fortiden til, fremtiden tilhører avancerede distribution og automatiseret ordrehåndtering.
Kommentarer
Fra købmand til fremtidens onlinesupermarked — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>